Målgruppe
Dette kursus henvender sig til dig, der arbejder med regnskabs- og bogholderiopgaver i Økonomiservicecentret (ØSC) i Statens Administration.
Formål
Formålet med kurset er at give dig en grundlæggende viden om regnskabsprincipper og -regler.
Kurset giver dig grundlag for at få udbytte af øvrige kurser om regnskab og økonomi, herunder bl.a. kurserne Omkostningsregnskabet i praksis samt kurserne Navision Stat: Anlægsbogholderi (grundlæggende og udvidet) m.fl.
Indhold
Kurset er opdelt i to: Formiddagen omhandler basal bogføring og regnskabets opbygning, og eftermiddagen omhandler øvrige emner vedr. grundlæggende regnskabsforståelse. Vi anbefaler, at alle deltager i hele kurset, men du kan efter nærmere aftale med din teamleder vælge udelukkende at deltage i eftermiddagens program fra kl. 12.15.
9.30: Basal bogføring
– for medarbejdere med behov for gennemgang af basal bogføring.
- Regnskabets opbygning:
- Resultatopgørelse, balance, sammenhæng mellem resultatopgørelse og balance
- Grundlæggende om bogføringsprincipper (debet og kredit)
- Diverse eksempler på bogføring af indtægter, udgifter, anlæg mv.
- Øvelser i tilsvarende transaktioner
11.30: Frokost
12.15: Grundlæggende regnskabsforståelse
- De overordnede rammer for regnskabet
- Finanslovens opbygning og sammenhæng til regnskabet
- Hovedkonti, underkonti – bogføringskredse og delregnskaber
- Bogføring af bevilling
- Regnskabets opbygning
- Resultatopgørelse, balance, sammenhæng mellem resultatopgørelse og balance
- Statens kontoplan
- Kort introduktion til udgifts- og omkostningsbaseret regnskab
- Sammenhæng mellem udvalgte moduler i Navision
- Finans – Debitormodulet
- Finans – Kreditormodulet
- Finans – Anlægsmodulet
- Finans – Bankmodulet
- Gennemgang af logiske kontroller og sammenhænge, som bl.a. Rigsrevisionen har fokus på
- Fortegn på henholdsvis indtægts- og udgiftskonti
- Fortegn på henholdsvis aktiv- og passivkonti
- Hensættelser
- Afskrivninger og nedskrivninger
- Resultatdisponering (over-/underskud, bogføring heraf og effekten af kørslen ”Nulstil finans”)
- Afstemninger og saldospecifikationer
- Sammenhæng til ØSC’s månedlige Afstemnings- og specifikationstjekliste
Kl. 16.00: Kurset er slut
Deltagerantal
Maks. 20-22 personer
Varighed
1 dag kl. 9.30 – 16.00