Indledende anmærkninger til en paragraf

Læs nærmere om opstillingen af de indledende anmærkninger til en paragraf. 

Anmærkningerne indledes for hver paragraf med en kort beskrivelse af ministeriets overordnede opgaver og hovedtal.
 
I tilknytning hertil vises en oversigt over ministeriets flerårsbudget. Denne oversigt giver et overblik over, hvilke overordnede formål og større udgiftsordninger ministeriet varetager.
 
Oversigten svarer til finanslovtekstens bevillingsoversigt, med følgende forskelle: Oversigten er flerårig, indeholder alene nettotal og er opdelt i udgiftsbudget og indtægtsbudget og anlægsbudget.
 
Derefter skal der altid i kortfattet form redegøres for følgende forhold:

  • Ministeriets organisation
  • Hovedkonti, hvor indtægter henføres til indtægtsbudgettet
  • Hovedkonti, hvorpå der afholdes udgifter eller oppebæres indtægter på anlægsbudgettet
  • Hovedkonti, hvorpå der udføres nettostyrede aktiviteter i form af indtægtsdækket virksomhed,
    indtægtsgivende forskningsvirksomhed eller statsvirksomhed
  • Ressortændringer, opgaveomlægninger inden for ministeriet, privatiseringer og lignende forhold, som påvirker udgiftsforløbene i den viste periode

For yderligere oplysninger henvises til ministeriet internetadresse.


Endelig vises en artsoversigt, der svarer til artsoversigten i finanslovforslagets tekst, men også omfatter R-, B- og BO-år, samt særlige oversigter vedrørende kontering af anlægsudgifter, investeringstilskud og udlån. Artsoversigten indeholder en oplistning efter 5 overskrifter underopdelt på udgifter og indtægter:

  •  Driftsposer (indtægter og udgifter)
  • Interne statslige overførsler (indtægter og udgifter)
  • Øvrige overførsler (indtægter og udgifter)
  • Finansielle poster (indtægter og udgifter)
  • Kapitalposter (indtægter og udgifter)

Ministerier, der har ansvaret for administrationen af en af EU's strukturfonde, skal ydermere i de indledende anmærkninger opføre nedenstående skema vedrørende tilskudsmidlernes fordeling på mål.

X-fonden

1998 (R)
 

1999 (B)

2000 (FFL)

2001 (BO1)

2002 (BO2)

2003 (BO3)

Mål 1

 

 

 

 

 

 

Mål 2

 

 

 

 

 

 

Mål 3

 

 

 

 

 

 

Mål 4

 

 

 

 

 

 

Mål 5a

 

 

 

 

 

 

Mål 5b

 

 

 

 

 

 

Mål 6

 

 

 

 

 

 

I alt

 

 

 

 

 

 


Endvidere bemærkes, at der skal ske særskilt budgettering af indtægter fra EU på Standardkonto 31. Overførsler fra EU.