Investeringer i anlægsaktiviteter

Budgetvejledningen, punkt 2.6.11

Iværksættelse af investeringer i anlægsaktiver skal – medmindre der er tilvejebragt hjemmel dertil i finansloven eller aktstykke – forelægges for Folketingets Finansud-valg, hvis investeringen udgør 60 mio. kr. eller derover.

Der henvises til punkt 2.2.18 It-projekter for særlige regler om it-projekter.
 
Såfremt der i forbindelse med investeringer i materielle anlægsaktiver fastsættes en levetid, som afviger fra de af Moderniseringsstyrelsen fastsatte økonomiske levetider, kræver dette Moderniseringsstyrelsens godkendelse forud for iværksættelse af investeringen.

Såfremt der i forbindelse med investeringer i immaterielle anlægsaktiver fastsættes en levetid, som afviger fra de af Moderniseringsstyrelsen fastsatte økonomiske levetider for immaterielle anlægsaktiver, kræver dette Moderniseringsstyrelsens godkendelse forud for iværksættelse af investeringen, jf. punkt 2.2.18 It-projekter
 
Væsentlige ændringer i igangværende investeringsprojekter, der har været forelagt for Folketingets Finansudvalg og er finansieret ved virksomhedens langfristede gæld, skal forelægges for Folketingets Finansudvalg. Det gælder også projekter, der ikke har været forelagt Finansudvalget før iværksættelsen. Ændringer, som udgør mindst 10 pct. af projektets totaludgift og mindst 6 mio. kr., er altid væsentlige ændringer.

Køb af ubebyggede grunde, der ikke har særlig hjemmel, skal forelægges Finansud-valget, medmindre købet er led i et byggeprojekt, der kan gennemføres uden yderli-gere forelæggelse.

Vedrørende indgåelse af kontrakter om leje af fast ejendom og leasing henvises til punkt 2.6.12 Leje af fast ejendom og punkt 2.4.10 Leje (leasing)