Ansvars- og opgavefordelingen på de enkelte organisatoriske og ledelsesmæssige niveauer i staten er afgørende for den daglige indsats og den løbende lokale opnåelse af resultater. Men lige så vigtigt er det, at der til stadighed skabes oversigt over den samlede indsats inden for ministerområdet og lægges til rette for overordnet dialog om resultater og udviklingsretning. Her spiller koncernstyring en afgørende rolle.
Koncernstyringen er – i kraft af ministeransvaret - som udgangspunkt knyttet til det enkelte ministerområde.
Koncernstyring indebærer, at ministeriets øverste ledelse kan prioritere og følge op på institutionens virke og dermed sørge for en sikker og effektiv drift af hele koncernen. Kernen i departementets koncernstyring er etablering og styring af den samlede økonomiske ramme for ministerområdet og at sørge for tilstrækkelig opfølgning af både ressourceforbruget og den faglige resultatdannelse.
Koncernstyring omfatter de styrings- og ledelsesfunktioner, der fokuserer på det samlede ministeransvarsområde, og som er orienteret mod at skabe en fælles styringsdialog og fælles beslutningsgrundlag. Dialog- og beslutningsgrundlaget må være relevant for den overordnede beslutningstagen i ministeriets topledelse (departementschefen og koncernledelsen) og være rettet mod det samlede ministerområde.
Formålet med koncernstyring er at sikre at ministeriets topledelse rettidigt og på relevant vis kan varetage sit politiske og administrative ledelsesansvar på basis af et troværdigt og dækkende styringsgrundlag. Det vil sige, at såvel de overordnede mål, de formelle rammer, som de løbende relationer og dataleverancer er aftalte og afstemt mellem parterne.
En effektiv koncernstyring forudsætter et bevidst tilrettelagt samarbejde mellem departement, styrelser og institutioner. Koncernledelsesfora og -organer kan være vidt forskellige i både sammensætning og funktion, men i forhold til omverdenen kan koncernstyringen være med til at skabe synlighed og gennemsigtighed om mål, indsats og resultater for ministerområdet som helhed. På den baggrund vil en sammenhængende koncernstyring bidrage til klarhed om ansvarsfordelingen i koncernen og skabe grundlag for ledelsesdialog og ledelsesbeslutninger.
Koncernstyring må baseres på relevant viden om koncernens indre og ydre liv. Via rapporter om forhold, der vedrører ledelses- og styringsopgaverne i de enkelte institutioner leveres viden, der skal bruges i bestræbelserne på at optimere den samlede understøttelse af koncernstyring.
Et centralt krav til koncernstyringen er den løbende budget- og regnskabsopfølgning. Ifølge Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning skal departementerne godkende institutionernes grundbudgetter samt foretage kvartalsvise opfølgninger for hele ministerområdet.