Som leder skal du have øje for, hvilken arketype den enkelte medarbejder er. For dine medarbejdere skal ledes forskellig alt efter, om de er primadonnaer, præstations-trippere, pragmatikere eller lønmodtagere.
Den iagttagelse har forsker Helle Hedegaard Hein fra CBS foretaget efter at have lavet feltstudier af højtspecialiserede mennesker indenfor bl.a. sygehussektoren og teaterverdenen. Hendes fire typer motiveres nemlig af noget vidt forskelligt. Det fortalte hun på et inspirationsarrangement Incitament Live om i juni.
Primadonnaen har et kald. De vil gøre en forskel og stræber efter den højeste standard indenfor faget. De føler pligt til at dekoble dårlig ledelse.
”De får et kick, når tingene lykkes – og de får et mini-kick af at fortælle om, da de fik et kick. Det et en varig vitaminpille. En balletdanser kan huske et kick i Washington for tre år siden. Derfor er det et godt ledertrick at få primadonnaen til at fortælle om dengang, de fik et kick,” siger Helle Hedegaard Hein og fortsætter grinende, at der også er såkaldte sutte-kicks. Nemlig når primadonnaerne hører om andres kick.
To præstations-trippere
Præstations-trippere kan både være ekstroverte og introverte.
Den ekstroverte ser arbejdet som en konkurrence og vil meget gerne præstere i andres øjne. De er på jagt efter et præstationstrip. De sætter deres mål højt - dog så det stadig er muligt at nå dem.
”Den ekstroverte præstations-tripper skal have en prestigefuld gulerod. De skal have mellemtider, så de ved, om de skal spurte i mål eller fake en knæskade, så de kan trække sig med værdighed. De skal have ros i et offentligt forum,” konstaterer Helle Hedegaard Hein.
Den introverte præstations-tripper elsker at gå på opdagelse, fordyber sig og kommer i flow. De vil knække den faglige nød.
”Den slags medarbejder skal hele tiden have en ny opgave med ordene: Jeg har endnu en opgave, du garanteret ikke kan løse. De elsker søgeprocessen. Derfor skal man som leder være hård og sige, at de 80 procent af arbejdstiden skal lave det, de er ansat til. Så kan de i den resterende tid stræbe efter højeste standard i selvvalgte projekter,” forklarer Helle Hedegaard Hein.
Pragmatiker og lønmodtager
Pragmatikeren vil have work-life-balance. Arbejdet er et arbejde. De er pligtopfyldende og loyale, men har brug for en rettesnor i arbejdet.
”Pragmatikerne er ekstremt sociale dyr, der synes det vigtigste i jobbet er deres kolleger. De arrangerer julefrokost og sommerfest og er arbejdspladsens sociale klister. De skaffer et effektivt og godt arbejdsmiljø”, siger Helle Hedegaard Hein.
Hendes sidste arketype er lønmodtageren, der ser arbejdet som en straf, der skal udstås, så de kan komme hjem og have det sjovt.
”De maksimerer hele tiden deres netto-udbytte – og derfor suger de energi ud af de andre arketyper,” påpeger Helle Hedegaard Hein.
Frustrations-regression
Vi er alle en af typerne af natur – og her er det lederens opgave at skelne mellem, hvad der er natur, og hvad der er tillært adfærd.
”Jeg kalder det frustrations-regression, når fx primadonnaen har udækkede behov. Så laver de en kompensationsstrategi med noget, de tror kan motivere dem,” forklarer forskeren.
Men det at dække et behov på et lavereliggende niveau er ikke det samme som, at ens behov dækkes. Tværtimod.
Helle Hedegaard Hein har mødt en chef, der ligefrem sagde, at hun ikke kunne lide de ansatte. Hun var nemlig chef for en række lægesekretærer, der brokkede sig over alt: farven på væggen, om de måtte tage de nye ugeblade med hjem eller, at skrivebordet var for lille.
”De påstår, at de bliver lykkelige, hvis bare de får et skrivebord, der er 15 centimeter større. Men det gør de ikke. Det er deres udækkede behov, der projekteres til noget andet,” siger Helle Hedegaard Hein.
Primadonna-kultur og kick-bank
Cirka 80 procent af medarbejderne på danske arbejdspladser er pragmatikere – og derfor er god ledelse i højspecialiserede organisationer ofte bygget op omkring den type medarbejdere.
”Problemet er så, at det skræmmer nøglemedarbejderne – primadonnaerne og præstations-trippere – væk. Derfor bør man i stedet bygge en organisationskultur op omkring primadonnaen – og supplere med tiltag, der fokuserer på de øvrige arketyper,” siger Helle Hedegaard Hein.
Og så mener Helle Hedegaard Hein, at der skal bygges en fælles kick-bank, så medarbejderne får at vide, at de gør en forskel. Det kan fx være indrammede breve fra tilfredse kunder.
”Det handler om at formulere en meningsfuld vision, der appellerer til primadonnaens kald, ligesom Bevaringscentret i Næstved, som har en vision ”Bevaringscenter Næstved - vi arbejder for evigheden”. Så ved konservatorerne, hvorfor de valgte deres profession,” siger hun.
Udøv skærmende lederskab
Helle Hedegaard Hein mener også, at lederne skal udøve det, hun kalder skærmende lederskab overfor især primadonnerne og præstations-tripperne.
Det gjorde en administrerende overlæge på et stort dansk hospital, da ledelsen tvang ham til at lave en kontakt-persons-ordning på afdelingen, til trods for, at den gennemsnitlige indlæggelsestid kun var på halvandet døgn.
Han bad om at blive fritaget. Men alle afdelinger skulle implementere det. Derfor fik han lavet klistermærker med teksten ” Din kontaktperson er Ole”, som samtlige patienter fik på klistret på brystet.
Da ordningen skulle evalueres på hospitalet ringede den administrerende direktør og ville gerne se ham på kontoret. Det viste sig, at overlægen have en implementeringsgrad tæt på 100 procent. Og det syntes direktøren var imponerende, da han nu kendte overlægens modstand mod ordningen.
”Overlægen blev belønnet for sin adfærd med en ny pris for loyal implementering. Der var bare ingen på afdelingen, der hed Ole. Men han udførte skærmende ledelse, fordi han ikke kunne se ordningen gav mening,” forklarer Helle Hedegaard Hein.
Frigør dig fra din arketype
Som leder er det altafgørende, at du kan frigøre dig for din egen arketype. Men det er krævende, fordi man som leder skal kunne gennemskue, hvilken type medarbejderne er fra naturens side.
”Nogle af kendetegnene fremstår tydeligere end andre. Der går fx rigtig mange uforløste primadonnaer rundt,” siger Helle Hedegaard Hein.
Du kan ikke som læge forlange at sygeplejersker tænker som dig selv. En professor havde i rigtig mange år bedt sygeplejerskerne om at gå ind og se på operationsgangen. Men så skulle deres kolleger løbe hurtigere imens, eller også skulle de bruge deres fritid. Derfor gjorde sygeplejerskerne det aldrig. Og professorens holdning var, at de som fagprofessionelle burde bruge et par timer på operationsgangen, for så ville han give dem den respekt, de havde fortjent.
”Men han var en primadonna, som ikke kunne løsrive sig fra sin egen arketype. Han påduttede dem sine egne værdier, som de ikke kunne leve op til,” konkluderer Helle Hedegaard Hein.